Opatija - Kvarner Bugtens mange øer
På denne ferie med afgang fra Opatija oplever du den nordlige del af Adriaterhavet ved Kvarner Bugten. Der lægges til ved flere øer i bugten, og du oplever flotte og hyggelige byer, imponerende bjerge, store frodige områder og ikke mindst det klareste azurblå vand.
På skibet kan du slappe af og lade kaptajnen og mandskabet tage sig af dig. I løbet af dagene er der mulighed for svømmeture, snorkling, solbadning og opdagelse af de smukke omgivelser, skibet bevæger sig igennem. Om aftenen har du fri til at finde en god restaurant eller opleve de gamle bygninger, kirker og andre historiske monumenter i de spændende byer, hvor skibet lægger til. Du kan se rutekortet ovenfor mellem billederne.
Find mere info om cruise her eller se udflugtsmuligheder her.
Læs dagsbeskrivelse af turen i yderligere information længere nede.
Prisen for denne tur (KL1 - Kvarner Bay of Islands) inkluderer:
▪ 7 overnatninger i kahyt under dæk eller på dæk (1. el. 2. dæk)
▪ 1/2 pension med morgenmad og 3-retters frokost
▪ Gratis vand i løbet af dagen
▪ 2 stk. håndklæder pr. uge/pers.
(evt. ekstra eller ombytning af håndklæder euro 3,- og badehåndklæder euro 5,- pr. uge)
På Premium skibe er der desuden inkluderet:
▪ 1 x "Captain's Dinner"
▪ Guidet tur i byerne Zadar og Rab, "Rab cake tasting"
▪ Olivenolie og vin smagning ombord
▪ 1 x skift af linned/håndklæder samt daglig rengøring.
På Premium Superior skibe er der yderligere inkluderet guidet tur i byen Opatija.
Turistskat og havneskat udgør euro 60,- pr. tur/pers., og betales direkte på stedet.
Der tilbydes følgende skibe med følgende kahytter:
Traditional Ensuite skibe (træskibe): Mindre kahytter til 2 pers. (mulighed for 3. pers.)
Køjesenge eller 2 enkeltsenge, eget bad/toilet samt aircondition. Gratis wifi
Premium skibe (stålskibe): Kahytter til 2 pers. på nyere skibe (mulighed for 3. pers.)
Dobbeltseng eller 2 enkeltsenge, eget bad/toilet samt aircondition. Gratis wifi
Premium Superior skibe (nyere stålskibe): Lidt større og nyere skibe med store kahytter til 2 pers. (mulighed for 3. pers.)
Dobbeltseng eller 2 enkeltsenge, eget bad/toilet samt aircondition. Gratis wifi.
Børnerabat i forældres kahyt: 0 - 9 år 50% rabat. Fra 10 år 30% rabat.
Tillæg for enkeltmandskahyt 50%.
Afgang: Hver lørdag fra Opatija kl. 13.00 med ankomst lørdagen efter i Opatija.
OBS! Læs mere beskrivelse om hver dag på turen i yderligere information herunder.
TILBUD: Lige nu 20% rabat på Premium Superior i uge 41.
OBS! Priserne herunder er nedsat med rabatten.
Beskrivelse af turen (se rutekort under billeder):
Lørdag: Sejlads fra Opatija til øen Krk.
Afgang fra Opatija kl. 13.00. Frokost ombord, hvorefter der stoppes for en eftermiddags-svømmetur i det azurblå hav. Ankomst til Krk, som er den største kroatiske ø, hvor du kan opleve den gamle by på egen hånd eller tilmeld dig en engelsk guidet tur rundt i Krk by. Overnatning i Krk havn.
Søndag: Sejlads fra Krk til øen Rab.
Morgenmad på skibet, og herefter afgang fra Krk mod øen Rab - kendt som "The island of love". Den lille by Rab, hvor aftenen tilbringes, er omkranset af mure fra middelalderen - og du kan opleve flotte romerske kirker, stengader antikke facader m.m. Nyd synet der møder dig på en gåtur gennem byen, hvor du også støder på mange malere og kunstnere, der udstiller deres værker. Her er der mulighed for at tilmelde sig en engelsk guidet tur rundt i Rab by (inkl. på Premium og Premium Superior skibe sammen med "rab cake tasting"). Overnatning i Rab havn.
Mandag: Sejlads fra Rab til Zadar
Efter morgenmad sejles der fra Rab langs øen Pag og videre til et stop for en svømmetur ved den lille ø Maun. Om eftermiddagen fortsættes mod Zadar, hvor aftenen tilbringes. Her er der mulighed for at tilmelde sig en engelsk guidet tur rundt i Zadar by (inkl. på Premium og Premium Superior skibe). Byen har i århundreder været centrum i Dalmatien, og er i dag centrum for regionen. I løbet af tiden har byen været et strategisk punkt og derfor været underlagt flere herskere - bl.a. det romerske rige, det Byzantinske Rige, Venedig, Kroatiens tidlige konger, Østrig og sidst Italien, som faktisk herskede her til slutningen af 2. verdenskrig, hvorefter Zadar blev en del af Jugoslavien. I forbindelse med det skiftende herredømme har byen været udsat for flere angreb - det sidste under Balkan-krigen, som desværre ødelagde mange historiske bygninger, inden byen blev befriet i 1993. Den gamle bydel og resten af byen er blevet genopbygget, så man i dag ikke ser spor fra krigen. Oplev den gamle bydel, det romerske forum, kirken St. Donatus fra det 9. århundrede, de gamle bymure m.m. Overnatning i Zadar havn.
Tirsdag: Sejlads fra Zadar til øen Molat eller øen Olib.
Tidlig afgang fra Zadar mod øen Molat eller øen Olib (afhængig af pladsen i de små havne). På den lille ø Molat er du langt fra den normale turist industri - fred, stilhed og et minimum af infrastruktur (4 restauranter og 3 butikker). På Olib kan du også slappe af i ro og fred - her er ingen biler, kun en traktor eller to for at klare landbruget. Olib har mange smukke strande - bl.a. en smuk sandstrand tæt ved havnen. Denne aften er der "Captain's Dinner" på skibet, som du kan deltage i (inkl. på Premium og Premium Superior skibe). Overnatning i havnen på Molat eller Olib.
Onsdag: Sejlads fra øen Molat eller øen Olib via Ilovik til øen Losinj.
Efter morgenmad og en morgen-svømmetur er der afgang mod den fredfyldte blomsterø Ilovik. Herfra sejles videre mod øen Mali Losinj, som er en af de mest populære øer i det nordlige Adriaterhavet med sine mange fyrretræer og klare azurblå vand. Øen hører til blandt de steder med flest solskinsdage pr. år i Europa. Tag en vandretur langs den flotte havn og slut aftenen med en aften-svømmetur ved sandstranden Cikat - eller besøg den smukke lille by Veli Losinj (ca. 5 km). Overnatning i Mali Losinj havn.
Torsdag: Sejlads fra øen Losinj til øen Cres.
Efter en morgen-svømmetur er der afgang mod øen Cres. Denne lange og smalle ø er dækket af egetræer, fyrretræer og strande samt vinmarker og oliven plantager. Cres og Mali Losinj var tidligere én ø, men i sin tid blev de skilt af, da romerne gravede en kanal. Overnatning i Cres havn.
Fredag: Sejlads fra øen Cres til Opatija.
Efter morgenmad er der afgang mod Opatija. På vej mod byen har du mulighed for at opleve synet af den flotte riviera ved Opatija. Ankomst sen eftermiddag. Her er der mulighed for at tilmelde sig en engelsk guidet tur rundt i Opatija by (inkl. på Premium Superior skibe), som starter lige efter ankomsten. Nyd den sidste aften på skibet med de andre passagerer eller tag en gåtur langs stien Lungo Mare til den lille fiskerby Volosko - kendt for gode fiskerestauranter. Overnatning i Opatija havn.
Lørdag: Efter morgenmad på skibet slutter turen.