Skirejser
Sommerrejser

Slot - Byer - Natur 2 personer


Slot - Byer - Natur 2 personer

På denne bilrundtur, Slot - Byer - Natur, overnatter du forskellige steder startende i den nordlige del af Kroatien via Zagreb, Nationalparken Plitvice søerne til oplevelser på hele Istrien og sluttende ved Ljubljana i Slovenien.


Pakken indeholder:

 1 x overnatning på 4 stjernet hotel ved Trakoscan.
Dobbeltværelse inkl. morgenmad (mulighed for tilkøb af aftenmiddag 200,-/pers.).
Inkl. entré til Trakoscan slottet.

Oplev det historiske slot, søen og omgivelserne enten på ankomstdagen eller dagen efter.

 1 x overnatning på 4 stjernet hotel i Zagreb (afstand fra Trakoscan 90 km).
Dobbeltværelse inkl. morgenmad.
Inkl. guided byrundtur i Zagreb (i gruppe og på engelsk)

På vej til Zagreb foreslår vi en tur forbi Vuglec Breg Restaurant & Winery.

 1 x overnatning på 4 stjernet hotel ved Rastoke (afstand fra Zagreb 135 km).
Dobbeltværelse inkl. morgenmad (mulighed for tilkøb af aftenmiddag 225,-/pers).
Inkl. entré til nationalparken Plitvice Lakes.

Oplev både den charmerende landsby Rastoke med vandfald og gamle møller samt naturen og de mange smukke vandfald og søer i Plitvice Lakes.

 1 x overnatning på 3 stjernet hotel ved Opatija (afstand fra Rastoke 195 km).
Dobbeltværelse inkl. morgenmad - og denne dag også inkl. aftenmiddag.
På vej mod Opatija kan du tage motorvejen, eller du kan tage kystvejen via Otocac og bjergpasset Vratnik - og evt. frokostpause ved kystbyen Senj eller Crikvenica. I Opatija foreslår vi eks. vandring til Mount Ucka, leje af cykel og tur langs rivieraen og byerne her eller en gåtur langs promenaden Lungomare mellem Opatija, Lovran og Volosko. Og ellers nyd den smukke by Opatija.
Mulighed for tilkøb:
Solnedgangstur i båd ved Opatija - med et glas vin - 325,-/pers.
Cykelleje af Mountainbike inkl. hjelm fra 250,-/pers. eller E-bike fra 350,-/pers.

 1 x overnatning på 4 stjernet hotel ved Pula (afstand fra Opatija 115 km).
Dobbeltværelse inkl. morgenmad.
Fortsæt ned gennem Istrien, hvor vi foreslår et stop i Hum - den mindste by i verden. Oplev museet og historien omkring Hum. Fortsæt til Motovun - landsbyen på bjergtoppen med fantastisk udsigt mod Mirna River Valley, vinmarker og trøffelfyldte skove.
Mulighed for tilkøb:
Trøffeljagt ved Motovun og besøg ved shop (1,5 time) - 585,-/pers. 

 1 x overnatning på 3 stjernet hotel ved Buzet (afstand fra Pula 130 km).
Dobbeltværelse inkl. morgenmad.
På vej op igennem Istrien igen, anbefales besøg ved de to kystbyer Rovinj og Porec - og evt. også ved den lille by Groznjan, hvor kunst, musik og smukke landskaber viser livet på Istrien i sin essens. 

 1 x overnatning på 4 stjernet hotel i Ljubljana - Slovenien (afstand fra Buzet 130 km).
Dobbeltværelse inkl. morgenmad.
Inkl. entré til Postojna grotten.

I dag forlader du Kroatien og kører mod Sloveniens hovedstad Ljubljana. Besøg undervejs den berømte Postojna grotte - 24 km underjordiske stier og imponerende drypsten, som opleves til fods og i lille tog. Tæt ved kan du også opleve Predjama slottet - middelalderslot bygget ind i en klippe.
Mulighed for tilkøb:
Bådtur på Ljubljanica floden (i en gruppe) - 170,-/pers.


Turistskat betales på stedet: Typisk mellem euro 1,60 og 3,15,- pr. døgn/person.


Ankomst: Valgfri ankomstdag. Ønskes anden ankomstdag forespørg FJÄLLFERIE ved bestilling.


Priser

1) Vælg indkvartering


Vi vender tilbage med din pris.

Send forespørgsel

ClubXtra

Få ekstra fordele, nyhedsbrev og tilbud. Meld dig gratis ind i FJÄLLFERIE's rejseklub ClubXtra