Skirejser
Sommerrejser
1) Hvad koster ferien?

Priserne for leje af feriebolig er angivet i DKK og gælder for det opgivne antal personer i det ønskede tidsrum. Priserne er inkl. strøm medmindre andet er anført. Priserne for lejemålet gælder de ydelser, der er nævnt www.fjeldferie.dk. Særlige ønsker, som f.eks. boligens beliggenhed noteres, men kan ikke garanteres. Alle specialaftaler mellem gæsten og FJÄLLFERIE skal være skriftlige.
OBS!!! FJÄLLFERIE pålægger ikke priserne nogen ekspeditions- eller administrationsgebyrer ved bestilling, dog kan det forekomme ved senere ændringer.

 
2) Deltagerantal
Ferieboligen må ikke bebos af flere personer end det personantal, der er anført i beskrivelsen på hjemmesiden eller det anførte personantal på fakturaen. Antal personer inkluderer også børn uanset alder. Ændring i deltagerantal efter bestilling skal meddeles FJÄLLFERIE. Flere steder accepteres babyer (børn under 1 år) som ekstra personer udover det anførte tilladte personantal, forhør ved bestilling. OBS! Minimum 2 på 20-25 år pr. bolig. Undtagelse gælder eneforældre.
 
3) Bestilling
Ved bestilling af en rejse hos FJÄLLFERIE, fremsendes faktura/bekræftelse med betalingsbetingelser. Kontroller venligst at fakturaen stemmer overens med det bestilte - hvis ikke kontaktes FJÄLLFERIE straks. Depositum 10% af lejebeløbet, dog minimum kr. 1.000,- pr. hytte/lejlighed/hotelværelse samt en eventuel afbestillingsforsikring skal være FJÄLLFERIE i hænde senest 3 dage efter bestillingen (OBS! Ved bestilling af cruise er depositum 2.000,- pr. person). Restbeløb indbetales senest 60 dage før ankomst. Ved bestilling senere end 60 dage før ankomst betales hele rejsens pris med det samme. Bestillingen er bindende ved betaling af depositum.
Ved sene bestillinger betales med STRAKS overførsel i bank eller med kreditkort online på FJÄLLFERIE’s hjemmeside.
Ved betaling af depositum eller hele rejsens pris, accepteres samtidig FJÄLLFERIE’s lejebetingelser. Er restbeløbet ikke indbetalt rettidigt, har FJÄLLFERIE ret til at annullere lejemålet. Depositum og eventuel afbestillingsforsikring tilbagebetales ikke.
 
Bestilling af færgebillet med DFDS eller Stena Line
Ved bestilling af en overfart mere end 60 dage før afrejse betales 25% af færgebillettens samlede pris samtidig med betaling af lejekontraktens depositum. Ved bestilling 60-0 dage før afrejse skal det totale beløb betales med kreditkort ved bestilling. Ved køb af færgebillet igennem FJÄLLFERIE gælder rederiernes generelle bestemmelser.
 
OBS! Ved aflysning pga. vejrforhold kontaktes rederierne direkte. Betaling og evt. afbestilling: Her gælder FJÄLLFERIE´s lejebetingelser.
 
4) Afbestilling/ændring

Ved afbestilling eller ændring af navn på bestiller, periode eller lejeobjekt tidligere end 60 dage før ankomst betales et gebyr svarende til depositum, dog minimum kr. 1.000,- pr. hytte/lejlighed/hotelværelse (1.200,- ved cruise). Ved senere afbestillinger eller ændringer gælder følgende: 60-0 dage før ankomst betales hele lejebeløbet inkl. købte tillægsydelser.

 
Eventuel afbestillingsforsikring refunderes ikke. Afbestillingen betragtes som foretaget den dag, FJÄLLFERIE har modtaget skriftlig eller mundtlig meddelelse herom. Ændring af navn på afbestillingsforsikring er ikke muligt efter depositum er betalt. Ændring af periode/lejeobjekt betragtes som afbestilling og nybestilling.
 
Ændringer eller senere tilkøb af tillægsydelser, som linned/ håndklæder, barneseng/stol, overfarter, bustransport o.s.v., der medfører udskrivelse af ny faktura, påføres et ændringsgebyr på kr. 50,-.  
 
Cruise:
Ved ændring af navne på bestillinger af cruise, opkræves et ekspeditionsgebyr på kr. 200,- pr. person. Ændringer kan ske indtil 14 dage før afrejse. FJÄLLFERIE påtager sig intet ansvar for følgerne af evt. forsinkelser på cruise. FJÄLLFERIE forbeholder sig ret til at annullere cruise ture ved for få tilmeldte.
 
5) Lejeperiode
Ferieboligen disponeres som regel fra ankomstdagen kl. 15.00-17.00 til afrejsedagen kl. 09.00-11.00. Eventuelle afvigelser fremgår af rejsepapirerne.
 
6) Inventar og udstyr (hytter og lejligheder)
Ferieboligen er udstyret med køkkengrej, dyner/vattæpper og hovedpuder. Med mindre andet er angivet i beskrivelsen, er alle ferieboliger elopvarmet. Hvor der findes pejs/ brændeovn kan brænde som regel købes i receptionen.
 
7) Medbringes (hytter og lejligheder)
Sengelinned, håndklæder, viskestykker, klude, opvasketabs/opvaskemiddel samt toiletpapir og evt. rengøringsartikler skal medbringes. Sengelinned, håndklæder, barneseng og barnestol kan lejes. Ønskes dette skal det bestilles samtidig med ferieboligen.
 
8) Rengøring (hytter og lejligheder)
Ved ankomst skal ferieboligen være rengjort, og lejeren skal rengøre den inden afrejsen. Udlejeren har ret til at opkræve et depositum, der tilbagebetales efter godkendt slutrengøring. Slutrengøring kan også bestilles. Ønskes dette skal det bestilles samtidig med ferieboligen. Ved utilstrækkelig kan der foretages efterrengøring for lejers regning. Hvis boligen ikke er rengjort ved indflytning, kontakt da straks receptionen. Rengør ikke selv ferieboligen, før den er blevet besigtiget.
 
9) Beskrivelse af sengepladser (hytter og lejligheder)
6 personer = 6 ordinære senge. 6-8 personer = 6 ordinære senge plus 2 ekstra opredninger i f.eks. sovesofa eller ekstra bred underkøje. Hems = Åbent loftsværelse, hvortil der ofte kun fører en stige eller en trætrappe, sovepladserne kan være madrasser på gulvet, og som regel er der lavt til loftet evt. med skråloft.
 
10) Reklamationer
Eventuelle fejl og mangler ved ferieboligen, dens inventar og installationer meddeles receptionen straks ved ankomsten, eller så snart det konstateres/opstår, således at det kan rettes. Giver denne henvendelse for lejer ikke et tilfredsstillende resultat, skal FJÄLLFERIE kontaktes, således at skaden herigennem kan blive rettet.  
Klager som ikke løses tilfredsstillende, kan indsendes til FJÄLLFERIE senest 7 dage efter hjemkomsten.
 
Klager der ikke har været forelagt feriestedet, kan ikke forventes behandlet. Eventuelle klager skal fremsendes skriftlig.
 
11) Forbehold
Priserne kan ændres pga. forhøjede brændstofpriser, skatter, afgifter, valutakurser m.m. Vi tager forbehold for evt. fejl i annoncer og på hjemmesiden. FJÄLLFERIE forbeholder sig ret til i tilfælde af force majeure som vejrforhold, katastrofe, krig, uroligheder, strejker, epedemier og internationale sundhedskriser eller ved kontraktbrud fra ferieboligejerens side, ekspeditionsfejl eller lignende enten at tilbagebetale det indbetalte lejebeløb eller at erstatte boligen med en anden bolig af samme standard uden yderligere kompensation - så fremt vi får refunderet det indbetalte fra leverandøren. FJÄLLFERIE kan ikke drages til ansvar for lukkede golfbaner, restauranter, swimmingpools og andre faciliteter, der ligger udenfor FJÄLLFERIE’s kontrol.
 
12) Dyr og rygning
I langt de fleste ferieboliger er det ikke tilladt at medbringe kæledyr, så medbringes husdyr SKAL dette oplyses ved bestilling og fremgå af faktura. Det er lejerens ansvar at skaffe de nødvendige vaccinationer, indrejsetilladelser m.v. ALLE boliger er røgfrie.
 
13) Afbestillingsforsikring
Forsikringen kan tegnes samtidig med reservation af feriebolig. Forsikringen tegnes i Europæiske og præmien koster 7,4% af lejebeløbet + Dansk skadeforsikringsafgift (1,1% af præmien) dog minimum kr. 100,-. En betingelse for Europæiske's erstatningspligt er, at forsikringen senest er tegnet og betalt samtidig med første indbetaling til FJÄLLFERIE. Forsikringen kan herefter ikke ændres. Se hovedpunkter i forsikringen herunder, eller læs produktark her eller de fulde betingelser her.
 
a. AFBESTILLING VED SYGDOM:
Forsikringen dækker, når sikrede ikke kan påbegynde rejsen pga. død eller alvorlig akut sygdom/tilskadekomst hos en af de rejsende eler et nært familiemedlem. 
 
b. AFBESTILLING VED ANDRE TING:
Forsikringen dækker bl.a. også ved afskedigelse, skilsmisse, nyt job samt brand, skade eller indbrud i egen bolig eller virksomhed, reeksamen og skade på egen bil lige før ankomst.
 
c. AFBRYDELSE:
Forsikringen dækker sikredes betaling for de hele dage opholdet ikke benyttes i samme tilfælde som ved afbestilling under punkt a.
 
d. INDBO:
Forsikringen dækker det erstatningsansvar, som sikrede i henhold til lejeaftalen pådrager sig for skader forvoldt i forsikringsperioden på indboet i den lejede feriebolig. Læs de fulde betingelser i linket ovenfor.
Sikrede har pligt til at give alle informationer, der kan belyse sagen samt oplyse om eventuel forsikring i andet selskab.
 
14) Rejsegarantifonden
FJÄLLFERIE er medlem af Rejsegarantifonden nr. 1546, og følger desuden evt. afgørelser af Pakkerejse-Ankenævnet.
 
15) Lovvalg
Eventuel søgsmål mod FJÄLLFERIE skal afgøres efter dansk ret og anlægges ved dansk domstol eller voldgift.

ClubXtra

Få ekstra fordele, nyhedsbrev og tilbud. Meld dig gratis ind i FJÄLLFERIE's rejseklub ClubXtra