Skirejser
Sommerrejser
1) Hvad koster ferien?
Priserne for leje af feriebolig er angivet i DKK og gælder for det opgivne antal personer i det ønskede tidsrum. Priserne er inkl. strøm medmindre andet er anført. Priserne for lejemålet gælder de ydelser, der er nævnt på www.fjeldferie.dk. Særlige ønsker, som f.eks. boligens beliggenhed noteres, men kan ikke garanteres. Alle specialaftaler mellem gæsten og FJÄLLFERIE skal være skriftlige.
OBS!!! FJÄLLFERIE pålægger ikke priserne nogen ekspeditions- eller administrationsgebyrer ved bestilling, dog kan det forekomme ved senere ændringer.
 
2) Deltagerantal
Ferieboligen må ikke bebos af flere personer end det personantal, der er anført i beskrivelsen på hjemmesiden eller det anførte personantal på fakturaen. Antal personer inkluderer også børn uanset alder. Ændring i deltagerantal efter bestilling skal meddeles FJÄLLFERIE. Nogen steder accepteres babyer (børn under 2 år) som ekstra personer udover det anførte tilladte personantal, forhør ved bestilling.
  
3) Bestilling
Ved bestilling af en rejse hos FJÄLLFERIE, e-mailes faktura/bekræftelse med betalingsbetingelser. Kontroller venligst at faktura stemmer overens med det bestilte - hvis ikke kontaktes FJÄLLFERIE straks. Vær opmærksom på, at FJÄLLFERIE ikke altid benytter samme bogstav/navn på de forskellige ferieboligtyper, som feriestederne selv bruger. Depositum 10% af lejebeløbet, dog minimum kr. 1.000,- pr. hytte/lejlighed/ hotelværelse (OBS! På visse store boliger fra 16 pers. er det i stedet depositum 25% + 195,-) samt en eventuel afbestillingsforsikring skal være FJÄLLFERIE i hænde senest 3 dage efter bestillingen. Restbeløb indbetales senest 60 dage før ankomst. Ved bestilling senere end 60 dage før ankomst indbetales hele rejsens pris med det samme. Bestillingen er bindende ved betaling af depositum.
OBS! De fleste steder kræver feriestedet minimum 2 personer på mindst 20-25 år pr. bolig.
  
Ved sene bestillinger betales med det samme via STRAKS overførsel i bank eller med kreditkort online via hjemmesiden.
  
Ved betaling af depositum eller hele rejsens pris, accepteres samtidig FJÄLLFERIE’s lejebetingelser. Er restbeløbet ikke indbetalt rettidigt, har FJÄLLFERIE ret til at annullere lejemålet. Depositum og eventuel afbestillingsforsikring tilbagebetales ikke.
  
Bestilling af færgebillet med DFDS eller Stena Line
Ved bestilling af en færgeoverfart mere end 60 dage før afrejse betales 25% af færgebillettens samlede pris samtidig med betaling af lejekontraktens depositum. Ved bestilling 60-0 dage før afrejse skal det totale beløb betales med kreditkort ved bestilling. Ved køb af færgebillet igennem FJÄLLFERIE gælder rederiernes generelle bestemmelser.
  
OBS! Ved aflysning pga. vejrforhold kontaktes rederierne direkte. Betaling og evt. afbestilling: Her gælder FJÄLLFERIE´s lejebetingelser.
  
4) Afbestilling/ændring
Ved afbestilling eller ændring af navn på bestiller, periode eller lejeobjekt tidligere end 60 dage før ankomst betales et gebyr svarende til depositum, dog minimum kr. 1.000,- pr. hytte/lejlighed/hotelværelse. Ved senere afbestillinger eller ændringer gælder følgende: 60-0 dage før ankomst betales hele lejebeløbet inkl. købte tillægsydelser.
  
Eventuel afbestillingsforsikring refunderes ikke. Afbestillingen betragtes som foretaget den dag, FJÄLLFERIE har modtaget skriftlig meddelelse herom. Ændring af navn på afbestillingsforsikring er ikke muligt efter depositum er betalt.
  
Ændringer eller senere tilkøb af tillægsydelser, som linned/ håndklæder, barneseng/stol, liftkort, skileje, overfarter, bustransport o.s.v., der medfører udskrivelse af ny faktura, påføres et ændringsgebyr på kr. 50,-.
 
Bus/tog
Ved ændring af navne eller påstigningssted på bestillinger af tog- og busrejser (hvor det er muligt), opkræves et ekspeditionsgebyr på kr. 200,-. Ændringer på bus kan ske indtil 14 dage før afrejse. Ændringer på tog kan ske indtil 60 dage før afrejse. FJÄLLFERIE påtager sig intet ansvar i forbindelse med forsinkelser på bus/tog og er ikke ansvarlig for evt. ekstraudgifter i forbindelse med samme. FJÄLLFERIE forbeholder sig ret til i tilfælde af force majeure (se punkt 13), at indsætte anden transportform end det tilkøbte.
 
Grupper
Bestilling af liftkort og skiudstyr skal ske samtidig med bestilling af feriebolig. Antal af bestilte liftkort og skiudstyr kan uden omkostninger ændres frem til dato for betaling af restbeløbet. Efter FJÄLLFERIE har registreret indbetaling af restbeløb, kan bestillingen ikke ændres eller annulleres. Afbestillingsforsikring kan ikke tegnes på grupperejser.
  
Bagageansvar
Det er praktisk at anbringe pas og andre ting, man har brug for på både ud- og hjemrejsen, i håndbagagen. Deltageren har selv ansvaret for, at kufferter og anden bagage kommer med og af bus/tog og bør kontrollere, at dette finder sted. Evt. beskadiget eller mistet bagage erstattes ikke. Erstatningskrav må rettes til deltagerens eget forsikringsselskab.
  
5) Lejeperiode
Ferieboligen disponeres som regel fra ankomstdagen kl. 15.00-17.00 til afrejsedagen kl. 09.00-11.00. Eventuelle afvigelser fremgår af rejsepapirerne.
 
6) Inventar og udstyr
Ferieboligen er udstyret med køkkengrej, dyner/vattæpper og hovedpuder. Hvor der findes pejs/ brændeovn kan brænde som regel købes i reception/butik.
 
7) Medbringes (hytter eller lejligheder)
Sengelinned, håndklæder, viskestykker, klude, opvasketabs/opvaskemiddel samt toiteltpapir og evt. rengøringsartikler skal medbringes. Sengelinned, håndklæder, barneseng og barnestol kan lejes. Ønskes dette skal det bestilles samtidig med ferieboligen.
  
8) Rengøring (hytter eller lejligheder)
Ved ankomst skal ferieboligen være rengjort, og lejeren skal rengøre den inden afrejsen. Udlejeren har ret til at opkræve et depositum, der tilbagebetales efter godkendt slutrengøring. Slutrengøring kan også bestilles. Ønskes dette skal det bestilles samtidig med ferieboligen (der kan blive udsolgt af denne vare). Ved utilstrækkelig rengøring kan der foretages efterrengøring for lejers regning. Hvis boligen ikke er rengjort ved indflytning kontakt da straks receptionen. Rengør ikke selv ferieboligen, før den er blevet besigtiget.
 
9) Beskrivelse af sengepladser
6 personer = 6 ordinære senge. 6-8 personer = 6 ordinære senge plus 2 ekstra opredninger i f.eks. sovesofa eller ekstra bred underkøje. Hems = Åbent loftsværelse, hvortil der ofte kun fører en stige eller en trætrappe, sovepladserne kan være madrasser på gulvet, og som regel er der lavt til loftet evt. med skråloft.
  
10) Beskrevet afstand til skiområderne
Beskrevet afstand til lift eller pist er i mange tilfælde afstand til nærmeste træklift eller transportløjpe, der under normale sneforhold fører til lift- eller pistområdet.
  
11) Bestilling af bestemte hyttenumre
Ved bestilling af bestemte hyttenumre, uanset om dette foretages via online bestilling eller via tlf., så kan disse hytte numre aldrig 100% garanteres. Man kan risikere at blive flyttet til et andet nummer eller en tilsvarende bolig f.eks. p.g.a. vandskade i boligen, ved privat salg af boligen eller lign. Et sådan bytte, vil ikke medføre ret til kompensation.
 
12) Snegaranti
Hvis der ydes snegaranti, vil der ved det enkelte feriested være beskrevet, hvor mange piste/km, der minimum skal være åbne i garantiperioden. Hvis ikke feriestedet 2 dage før ankomst kan garantere det lovede antal piste/ km åbne på ankomstdagen, kan ferien afbestilles og lejebeløbet refunderes, minus evt. leje for tillæg som eks. overnatning undervejs, tog, færge og afbestillingsforsikring. Når det gælder bustransport vil 50% af prisen blive refunderet. Ønsker du at gøre brug af snegarantien, skal du 2 dage før ankomst kontakte FJÄLLFERIE vedrørende refundering eller flytning til andet feriested, evt. merpris betales af lejeren. Det er dit ansvar selv at holde dig orienteret om snesituationen på feriestedet.
  
13) Reklamationer
Eventuelle fejl og mangler ved ferieboligen, dens inventar og installationer meddeles receptionen straks ved ankomsten, eller så snart det konstateres/opstår, således at det kan rettes. Giver denne henvendelse ikke for lejer et tilfredsstillende resultat, skal FJÄLLFERIE kontaktes, således at skaden herigennem kan blive rettet.
 
Klager som ikke løses tilfredsstillende, kan indsendes til FJÄLLFERIE senest 7 dage efter hjemkomsten.
Klager, der ikke har været forelagt feriestedet, kan ikke forventes behandlet. Eventuelle klager skal fremsendes skriftlig.
 
14) Forbehold
Priserne kan ændres pga. forhøjede brændstofpriser, skatter, afgifter, valutakurser m.m. - nogen priser vil være "flydende" og følge dagskursen for landets valuta. Vi tager forbehold for evt. fejl i annoncer og på hjemmesiden. FJÄLLFERIE forbeholder sig ret til i tilfælde af force majeure som vejrforhold, katastrofe, krig, uroligheder, strejker, epidemier, internationale sundhedskriser eller ved kontraktbrud fra ferieboligejerens side, ekspeditionsfejl el. lign. enten at tilbagebetale det indbetalte lejebeløb eller at erstatte boligen med en anden bolig af samme standard uden yderligere kompensation - så fremt det indbetalte også refunderes fra leverandørens side. FJÄLLFERIE kan ikke drages til ansvar for lukkede lifte, alpinområder, skiskoler, skiudlejninger, restauranter, swimmingpools og andre faciliteter, der ligger udenfor FJÄLLFERIE’s kontrol. Bemærk også, at nogle skiområder ikke altid har alle lifte og piste åbne i lavsæsonen.
  
15) Dyr og rygning
I langt de fleste ferieboliger er det ikke tilladt at medbringe kæledyr, så medbringes husdyr SKAL dette oplyses ved bestilling og fremgå af lejekontrakten. Det er lejerens ansvar at skaffe de nødvendige vaccinationer, indrejsetilladelser m.v. ALLE boliger er røgfrie.
  
16) Afbestillingsforsikring
Forsikringen kan tegnes samtidig med reservation af feriebolig. Forsikringen tegnes i Europæiske og præmien koster 7,4% af lejebeløbet + Dansk skadeforsikringsafgift (1,1% af præmien), dog minimum kr. 100,-. En betingelse for Europæiske's erstatningspligt er, at forsikringen senest er tegnet og betalt samtidig med første indbetaling til FJÄLLFERIE. Forsikringen kan herefter ikke ændres. Se hovedpunkter i forsikringen herunder, eller læs produktark her eller de fulde betingelser her.
 
a. AFBESTILLING VED SYGDOM:
Forsikringen dækker, når sikrede ikke kan påbegynde rejsen pga. død eller alvorlig akut sygdom/tilskadekomst hos en af de rejsende eller et nært familiemedlem.
 
b. AFBESTILLING VED ANDRE TING:
Forsikringen dækker bl.a. også ved afskedigelse, skilsmisse, nyt job samt brand, skade eller indbrud i egen bolig eller virksomhed, reeksamen og skade på egen bil lige før ankomst.
 
c. AFBRYDELSE:
Forsikringen dækker sikredes betaling for de hele dage opholdet ikke benyttes i samme tilfælde som ved afbestilling under punkt a. 
 
d. INDBO:
Forsikringen dækker det erstatningsansvar, som sikrede i henhold til lejeaftalen pådrager sig for skader forvoldt i forsikringsperioden på indboet i den lejede feriebolig. Læs de fulde betingelser i linket ovenfor.
Sikrede har pligt til at give alle informationer, der kan belyse sagen samt oplyse om eventuel forsikring i andet selskab.
 
17) Rejsegarantifonden
FJÄLLFERIE er medlem af Rejsegarantifonden nr. 1546, og følger desuden evt. afgørelser af Pakkerejse-Ankenævnet.
 
18) Lovvalg
Eventuel søgsmål mod FJÄLLFERIE skal afgøres efter dansk ret og anlægges ved dansk domstol eller voldgift.

 

ClubXtra

Få ekstra fordele, nyhedsbrev og tilbud. Meld dig gratis ind i FJÄLLFERIE's rejseklub ClubXtra