Skirejser
Sommerrejser

Vinternyheder i Norden 21/22


Den kommende 21/22 skisæson byder på en række nyheder i Norden; Sälen, Åre og Vemdalen samt Trysil og Hemsedal

Den kommende skisæson 21/22 byder på en lang række nyheder på skiområder i Sverige og Norge. Det gælder blandt andet i Sälen:

 

• Åbningstider på pistene i Tandådalen og Hundfjället udvides til 09.00-18.00 hver dag.
• Der bygges et helt nyt stort ICA supermarked med adresse 5 minutters kørsel fra Experiumtorget.
• Cross Country Arena er nyudviklede langrendsområder i Lindvallen og Tandådalen/Hundfjället med belysning, spor til både klassisk og 
skate samt voksehytter og varmestue.

 

December 2021 åbner desuden SkiStar Lodge Hundfjället – 153 lejligheder af forskellige størrelse beliggende ved Hundfjällstorget. Inden længe kan du finde disse muligheder på hjemmesiden - indtil da spørg på ledighed og pris, vi sidder klar til at hjælpe.

 

Nyheder i Åre og Vemdalen

 

I det populære område Åre, vil den gamle Vargenlift i Åre Björnen blive udskiftet for at forbedre kapaciteten og skiløbet.

 

Cross Country Arena med langrendsområde i Duved ved Åre bliver ombygget med bedre indgang og dertilhørende parkeringsplads, toiletter og endnu en vokskabine.

 

I Vemdalen udbygges snekanonsystemet, og det fortsætter de kommende år for at sikre et bæredygtigt skiprodukt fra tidligt på sæsonen.

 

Nyheder i Norge

 

I Trysil vil der være en ny lift i børneområdet ved Turistsenteret, lige ved siden af Hyggloliften - og den populære børnebakke bliver udvidet mod nord.

 

Hemsedal byder også på nyheder. Det gælder blandt andet bedre snow park, hvor den røde del af Hemsedalsparken vender tilbage, ligesom en række løjper bliver udbedret med bedre skiløb til følge.

 

Øget sneproduktion er også på programmet. Der er investeret i pumper, ventiler og dyser for at øge kapaciteten i sneproduktionsanlægget yderligere. Mere sne medfører bedre og tryggere skiløb.

ClubXtra

Få ekstra fordele, nyhedsbrev og tilbud. Meld dig gratis ind i FJÄLLFERIE's rejseklub ClubXtra