Snowfun ski-testtur i Sölden
Vidste du, at FJÄLLFERIE er teknisk arrangør for Snowfuns årlige ski-testtur i Sölden?
Her har du en unik mulighed for at komme på skiferie allerede i uge 47, hvor du kan udvikle dit skiløb med hjælp fra danske instruktører samtidig med, at du vil opleve et helt særligt fællesskab samlet omkring den fælles passion for skiløb.
Turen er for alle niveauer af skiløbere på minimum 18 år, der har prøvet at stå på ski før, og som kan køre på minimum blå pister.
I år indeholder turen 4 overnatninger på Hotel Riders In i Sölden i Østrig fra søndag den 17/11 til torsdag den 21/11. Her er der inkluderet morgenmad og aftensmad, og der vil være mulighed for fælles aktiviteter om aftenen. Her kan I også nyde hotellets wellnessområde og baren, der plejer at være et stort hit på ski-testturene.
SNOWFUN CAMP, der er beliggende på bjerget for enden af Tiefenbach-gletsjeren i Sölden, vil være samlingspunkt for aktiviteter. Her har du mulighed for at vælge mellem mere end 300 par ski/snowboards med hjælp fra danske leverandører. Du har 4-dages liftkort fra mandag til torsdag, og de første 3 dage tilbyder Snowfun deres ski- og snowboardtest, hvor I kører afsted med instruktører i grupper opdelt efter niveau, og du kan deltage i forskellige workshops.
Turen er for mange en god mulighed for at lære nye mennesker at kende med fælles interesser, eller en sjov oplevelse du kan dele med venner eller familie, der også tager med på turen.
Du kan læse mere om priser, overnatningsmuligheder, transport og tilmelding
her - hvis du er hurtig kan du måske stadig nå med på dette års ski-testtur.
Alle billederne her er fra sidste års ski-testtur.