Nyd en parferie eller en familieferie med børn i de østrigske bjerglandskaber
Det eventyrlige Hotel AlpenSchlössl
Lidt udenfor St. Johann i Pongau finder du det østrigske Hotel AlpenSchlössl smukt placeret på toppen af Alpendorf med udsigt over byen og de omkringliggende bjerge.
Hotellet er udført i en traditionel og charmerende stil, der grænser sig til det eventyrlige med sine mange finurlige detaljer. Her har du den perfekte base både til en romantisk parferie eller en ferie med børn.
En ferie på Hotel AlpenSchlössl inkluderer morgenbuffet, lille eftermiddagsbuffet med små snacks, salater m.m. og 5-retters aftenmiddag på hotellets restaurant, hvor der er lagt vægt på friske, lokale råvarer, der bliver tryllet om af kokken til velsmagende retter.
Underholdning for de mindste
Tæt på hotellet ligger eventyrlegepladsen, der er et rent paradis for børn, og her har du som voksen god mulighed for at nyde de skønne naturomgivelser, imens børnene slår sig løs med hoppeborg, klatretårn, karrusel, gynger, kæmpe rutsjebane og meget mere. Du kan også tage liften til toppen af Alpendorf, hvor du udover en betagende udsigt finder legeområdet, Geisterberg, med spøgelsesborg, panorama tårne, vandspil, luftgynger, vandrestier for bare at nævne et lille udpluk. Derudover har hotellet også et legerum med aktiviteter for børn, og der er som helhed gjort meget ud af, at børn og børnefamilier skal føle sig hjemme.
Selvforkælelse i det behagelige spaområde
Få fornyet din energi med en svømmetur i den panoramiske swimmingpool med en vidunderlig udsigt over de omkringliggende bjerge efterfulgt af en god opvarmning i spabadets varme vand. Mærk roen og alle dine sanser i spil, når du slapper af i den finske sauna i en lille bjælkehytte eller i urtedampbadet med beroligende dufte.
Oplevelser i naturen
Hotel AlpenSchlössl ligger midt i Alpendorf, ved indgangen til ”bjerghytternes dal” med et spektakulært landskab og en frisk bjergluft. Der er omkring 400 km afmærkede vandreruter, der fører dig hele vejen til nationalparken Hohe Tauern. I bjerglandskabet kan du være heldig at se en bjergged. Området byder også på rolige badesøer og muligheden for aktiviteter som klatring, cykelture, golf og oplevelser i byen.
Vælg mellem et dobbelværelse (Fürst Panorama) til 2 personer, Familieværelse til 2-4 personer eller Suite Sissi til 4-6 personer – alle med altan.