Nu kan du besøge Schweiz mægtige alper på en vandreferie i Jungfrau
Bliv bjergtaget af Jungfraus høje alper
Vi har allerede et stort udvalg af vandreferier i Østrig og en enkelt vandreferie i Italien, som alle giver fantastiske forudsætninger for mindeværdige ferier. Men som noget nyt har vi i år også tilføjet 2 vandreferier i Schweiz til listen, der egner sig perfekt til dig, der gerne vil på en aktiv ferie, hvor du kommer helt tæt på en enestående og bjergrig natur.
Begge rejser finder sted i det betagende område, Jungfrau, der også bliver omtalt som ”Top of Europe”, på grund af de enorme alpetoppe, der tårner sig op over de frodige dale. Blandt de mest kendte alper finder du Eiger, Mönch og Jungfrau. På hver rejse besøger du og overnatter i flere forskellige spændende byer.
Søer og bjerge i Jungfrau
På denne rejse har du 6 overnatninger på hoteller med 1/2 pension inkluderet samt vandrekort, service hotline og transport af bagage fra hotel til hotel, så du selv kan vandre de smukke ruter herimellem. De daglige vandreture er på 12-21 km og tager ca. 3-6 timer – selvom der er nogle gode kilometer, er det særligt de flotte udsigter, der vil tage pusten fra dig.
Du overnatter i byerne Meiringen (2 overnatninger), landsbyen Brienz ved bredden af Brienz-søen, charmerende Wilderswill og Grindelwald (2 overnatninger).
Se rejsen med yderligere beskrivelse her
Jungfrau Hiking
Overnat i 5 forskellige byer, der hver gemmer på en masse oplevelser, og med hoteller, hvor 1/2 pension er inkluderet. Vandreturene foregår på egen hånd mellem hotellerne – der medfølger vandrekort, service hotline og transport af bagage.
Glæd dig blandt andet til spektakulære vandfald, som det 300 m høje Staubbach og Trümmelbach vandfaldene, der ligger inde i en bjergkløft, som du kan besøge via en lift.
Du overnatter i byerne Interlaken/Wilderswill mellem de store søer, populære Mürren, den rolige bjerglandsby Wengen, Grindelwald der byder på et vælg af oplevelser og sidst Meiringen.
Se rejsen med yderligere beskrivelse her
Husk, har du spørgsmål om vandreferier i Schweiz, så sidder vi klar til at hjælpe.