På denne ferie med cruise oplever du den spændende natur og de mange øer syd for Split. Skibet sejler til Korcula og retur lægger det til ved de mange forskellige øer, hvor du kan opleve de charmerende byer, smukke strande, frodige områder og ikke mindst det klareste azurblå vand.
Læn dig tilbage og nyd varmen, imens kaptajnen og mandskabet tager sig af dig. I løbet af dagene er der mulighed for svømmeture, snorkling, solbadning og opdagelse af de enestående omgivelser, skibet bevæger sig igennem. Om aftenen har du fri mulighed for at finde en god restaurant eller opleve de gamle bygninger, kirker og andre historiske monumenter i de byerne, hvor skibet ligger til. Se rutekort ovenfor mellem billederne.
Prisen for denne tur (KL3 - Croatian Wilderness) inkluderer:
▪ 7 overnatninger i kahyt under dæk eller på dæk (1. el. 2. dæk) ▪ 1/2 pension med morgenmad og 3-retters frokost ▪ Gratis vand i løbet af dagen ▪ 2 stk. håndklæder pr. uge/pers.
(evt. ekstra el. ombytning af håndklæder euro 3,- og badehåndklæder euro 5,- pr. uge). ▪ 1 x "Captain's Dinner" ▪ Guidet tur i byen Korcula ▪ Entré til Lastova Naturpark ▪ Olivenolie- og vinsmagning ombord ▪ Eftermiddags te og kaffe ▪ 1 x skift af linned/håndklæder samt daglig rengøring. På Premium Superior er der yderligere inkluderet guidet tur i byerne Stari Grad og Split.
Turistskat og havneskat udgør euro 60,- pr. tur/pers., og skal betales direkte på stedet.
Der tilbydes følgende skibe med følgende kahytter. Premium skibe (stålskibe): Kahytter til 2 pers. på nyere skibe (mulighed for 3. pers.)
Dobbeltseng eller 2 enkeltsenge, eget bad/toilet samt aircondition. Gratis wifi. Premium Superior skibe (nyere stålskibe): Lidt større og nyere skibe med store kahytter til 2 pers. (mulighed for 3. pers.)
Dobbeltseng eller 2 enkeltsenge, eget bad/toilet samt aircondition. Gratis wifi.
Børnerabat i forældres kahyt: Barn 0 - 9 år 50% rabat. Fra 10 år 30% rabat.
Tillæg for enkeltmandskahyt 50%.
KUN afgang på følgende dato - Juni: 28. Aug: 2., 9. og 16. Turen starter lørdag fra Split med ankomst lørdagen efter i Split.
OBS! Læs mere beskrivelse om hver dag på turen i yderligere information herunder.
TILBUD: Bestil senest 30.12.24 og få rabat. Er fratrukket, og pris hæves igen 31.12.24
Afgange i august = 10% rabat.
Beskrivelse af turen (se rutekort under billeder):
Lørdag: Sejlads fra Split til Pucisca.
Afgang fra Split kl. 13.00 - nyd frokosten på vej mod Pucisca på den nordlige del af øen Brac. Undervejs stoppes for en eftermiddagssvømmetur i det azurblå hav. Der overnattes i Pucisca - en typisk lille Middelhavsby kendt for sin hvide sten fra Brac, som bl.a. er benyttet til at bygge Liverpool Katedral og Det Hvide Hus. Nyd lokal mad, olivenolie og vin.
Overnatning i Pucisca havn.
Søndag: Sejlads fra Puciska til Korcula.
Tidlig afgang mod Korcula - fødested for Marco Polo. Undervejs et stop for at nyde en svømmetur. Frokost ombord enten ved spidsen af Peljesac halvøen tæt ved Loviste eller ved den stille bugt Kneza ved Korcula øen. Ankomst til eftermiddag efterfulgt af en guided tur i byen. Til aften kan du nyde en af de mange små lokale restauranter og caféer med dejlige terrasser mod havet.
Overnatning i Korcula havn.
Mandag: Sejlads fra Korcula til øen Lastovo.
I dag fortsættes mod øen Lastovo - og her besøges bl.a. Lastovo Nature Park. Der sejleds til havnen Ubli, hvorfra der køres med lokal bus eller taxi til Lastovo by for et besøg på lokal vingård med lidt smagning. Øen er omgivet af mange mindre øer med flotte bugte perfekt til snorkling. Denne aften er der Captain's Dinner ombord.
Overnatning i Ubli havn.
Tirsdag: Sejlads fra Lastovo via Green Cave til øen Vis.
Tidlig afgang fra Lastovo mod øen Vis, der p.g.a sin unikke geografiske placering, i mange år var en strategisk havn for den jugoslaviske flåde og med ingen adgang for turister. Vis har efterfølgende igen opnået en speciel charme som Middelhavsområdet oprindeligt var. Tæt ved Vis finder man den lille ø Ravnik med "The Green Cave" (evt. besøg mod euro 12,-, der betales på stedet), opkaldt efter det usædvanlige grønlige lys, der reflekterer i vandet ved grotten. Der fortsættes til Vis, som oprindeligt udviklede sig ud fra det gamle Issa, som var den første by i Kroatien oprettet af grækerne i det 4. århundrede f. Kr. Besøg ruinerne af de romerske bade, byens museum eller nyd en gåtur og nyd udsigten fra smukke Villa Rustica ved kysten.
Overnatning i Vis havn.
Onsdag: Sejlads fra øen Vis via Blue Cave til Stari Grad.
Tidlig afgang mod den lille ø Bisevo for at se "The Blu Cave" - et smukt naturfænomem (entré euro 18,- betales på stedet). Herefter fortsættes mod Stari Grad på øen Hvar, som efter sigende skulle være den mest solrige ø i Adriaterhavet. Guided tur i byen (inkl. på Premium Superior) og fri eftermiddag til opdagelse og afslapning i denne unikke by.
Overnatning i en lille havn ved Stari Grad.
Torsdag: Sejlads fra Stari Grad til Bol.
Afgang efter morgenmaden mod Bol på den smukke ø Brac - som bl.a. har en af de mest fotograferede strande i Dalmatian Zlatni Rat (Golden Horn), hvor stranden afhængig af vejr og vind, kan skifte retning og form. Bol er en typisk lille fiskerlandsby - tag en gåtur på promenaden langs vandet og find en stille taverne eller restaurant og nyd en lokal fiskeret.
Overnatning i Bol havn.
Fredag: Sejlads fra Bol til Split.
Nyd en afslappende sidste dag på vej mod Split - undervejs tilbage stoppes for en svømmetur i en af bugtene. Tidlig eftermiddag ankomst til Split, Kroatiens næststørste by. Split by er med sine mange historiske skatte UNESCO beskyttet - og du vil her finde en overflod af romersk arkitektur - f.eks. det flotte "Diocletian Palace". Tag med på den guidede tur i byen (inkl. på Premium Superior), og herefter nyd aftenen og byens mange muligheder.
Overnatning i Split havn.